Sådan opretter du en simpel mailserie
Lær at oprette en simpel mailserie, som kan bruges til automatisk opfølgning på leads og kunder.
1. Gå til Marketing - Emails og klik på fanen "Templates/Skabeloner"
Mailserier oprettes som email-skabeloner, som senere kan bruges i workflows.

2. Hold styr på dine forskellige mailserie ved at organisere dem i mapper - Klik på "Create Folder" hvis du ikke har oprettet en mappe i forvejen

3. Lav en ny email ved at klikke på "+New" og vælge Blank Template
Du kan også kopiere en eksisterende mail ved at klikke på de 3 prikker ud for mailen og vælge "Clone"

4. Vælg "Design Editor"

5. Giv mailen et internt navn

6. Drag & Drop de elementer du vil have i mailen
Skriv din mail (det må gerne være simpelt) og du behøver ikke skrive perfekte mails. Det vigtigste er, at du kommer i gang og kan justere senere.

7. Klik på de 3 prikker og vælg "Settings"
Det er nemlig under "Settings" at afsender og emnelinje udfyldes. Det kan også gøres direkte i workflowet, men gør du det her, bliver det automatisk udfyldt når du vælger skabelonen i workflowet.

8. Udfyld afsender og emne - Klik derefter på Save/Gem
Preview Text kan også udfyldes - Det er den korte tekst, der vises lige efter emnelinjen i modtagerens indbakke.
Den giver modtageren en ekstra forsmag på indholdet i din email - og kan være med til at afgøre, om mailen bliver åbnet.

9. Klik på "Save Template"
Mailen gemmes som en skabelon og kan genbruges i flere workflows.

10. Gentag processen, hvis du vil lave en lille serie (fx mail 1, mail 2, mail 3)
En mailserie kan sagtens bestå af 2–3 mails. Mere er ikke nødvendigt for at komme i gang.